Slottets æblemuffins med kanelremonce
Hver gang vi serverer disse æblemuffins for vores gæster – hvad enten det er i pausen til en konference eller som eftermiddagskaffe efter en gåtur i slotsparken – bliver vi spurgt efter opskriften.
Så gode er de! Nu lægger vi opskriften her på hjemmesiden, for så kan alle finde den.
Kanelremoncen gør den helt store forskel, og så selvfølgelig de lækre æbler fra køkkenhaven. Der må du så “nøjes” med de æbler, du selv kan få fat i.
Rigtig god fornøjelse!
Køkkenchef Ulrik Kjærsgaard
Ingredienser (ca. 12 stk.):
Muffindej
| Æblefyld
Kanelremonce
|
Fremgangsmåde:
Muffindej
Pisk rørsukker, kornene fra vaniljestangen og det bløde smør sammen til en lys og luftig masse.
Herefter pisker du ét æg i ad gangen.
I en anden skål blander du hvedemel, bagepulver og salt, som du derefter sigter ned i dejen.
Rør det hele let sammen, og tilsæt kærnemælk. Rør videre, til du har en jævn dej.
Fyld dejen i papirklædte muffinforme.
Æblefyld
Skær de uskrællede æbler i små tern.
Vend æbleternene i hvedemel og fordel dem oven på de ubagte muffins. Du kan med fordel trykke ternene let ned i overfladen af dejen.
Kanelremonce
Pisk det bløde smør, rørsukker og kanel sammen til en luftig remonce.
Fordel en klat remonce oven på hver muffin.
Afbagning
Bag dine muffins i en forvarmet ovn (varmluft) ved 180ºC i ca. 20-25 min.
Tilbage er der bare at nyde hver en mundfuld!