Slotsbagerens brunsviger
Den fynske nationalkage bliver hvert år fejret den sidste torsdag inden efterårsferien. På Brunsvigerens Dag bliver der spist ekstra meget af den lækre, snaskede kage, som på fynsk også kaldes en “brunner”.
Du behøver dog ikke vente på en særlig lejlighed for at nyde et stykke brunsviger eller to. På Hindsgavl Slot er brunneren et fast element på vores morgenbuffet med sin bløde og svampede bund toppet med rigelig snask med knasende karamellisering.
Vores gæster kommer formentlig ikke KUN for brunsvigeren, men den er da nok en af de afgørende faktorer – sammen med de historiske rammer, smukke omgivelser og nærværende service.
Her får du opskriften, så du kan prøve at gøre slotsbageren kunsten efter hjemme hos dig selv.
Rigtig god fornøjelse!
Ingredienser
(Til en bradepande på ca. 50×30 cm)
Dej
|
Remonce
|
Sådan gør du
1. Dejen
Vej sødmælk, æg, gær, hvedemel, sukker og salt af i en røreskål i den nævnte rækkefølge.
Rør ingredienserne sammen med en dejkrog ved laveste gear i 7-9 min.
Når dejen er samlet og slipper skålen, tilsætter du det bløde smør lidt ad gangen og rører det ind i dejen.
Når alt smørret er rørt ind i dejen, skal den røres på højt gear, til den er smidig og slipper skålen.
Du kan teste, om dejen er klar, ved at lave en glutentest: Tag en lille klump og stræk den ud. Dejen skal kunne strækkes så meget, at du næsten kan se igennem den. Du kan også måle dejens temperatur: Den skal være ca. 25º C (opvarmet alene ved friktionen i røreskålen)
Lad dejen hvile tildækket i røreskålen ved stuetemperatur i ca. 20 min.
Mens dejen hviler, kan du lave remoncen.
2. Remoncen
Bland alle ingredienserne sammen i en skål – i den rækkefølge, de er listet i oversigten ovenfor.
Rør massen sammen, til den er homogen, men ikke for længe. For vi ønsker ikke, at der kommer luft i smørret.
3. Saml brunsvigeren
Rul dejen ud, så den passer i en form på ca. 50×30 cm.
Fordel remoncemassen oven på dejen – og lad brunsvigeren hæve tildækket i ca. 1-1½ time ved stuetemperatur.
Gør dine fingre fugtige og prik dybe huller i brunsvigeren, så remoncen kan trække ned i dejen.
Bag brunsvigeren i en forvarmet ovn ved 180º C i 25-30 min.
Lad brunsvigeren køle af inden servering.
Nyd den!
Har du spørgsmål, så find vores kontaktinformationer her.
Eller se flere opskrifter her.