Vildtaften
og foredrag med Hunt & Hike

Eventyr i Canadas vildmark

Når Rikke & Trine fra Hunt & Hike fortæller, er det som at være med selv – langt ude i Canadas rå og storslåede vildmark. Helt derud, hvor vejene ophører, og naturens kræfter sætter dagsordenen.

Med humor, ærlighed og vilde historier fra virkeligheden inviterer Trine & Rikke med bag kulisserne i livet som jagtguider – fra lejrliv med bjørne tæt på, til hvordan man får en elg på et ton ud af bushen på hesteryg.

Foredraget er både underholdende og tankevækkende – spækket med sjove klienthistorier (som fx dét at dele telt med en vildt fremmed i ødemarken), nærgående møder med vilde dyr og øjeblikke, hvor det hele kunne være gået galt.

Der er med andre ord garanti for et levende indblik i et liv langt fra hverdagens komfortzone!

Aftenen inkluderer en 3-retters vildtmenu med vin – se menuen og programmet længere nede på siden.

Fuldend oplevelsen
Som den perfekte afrunding på aftenen har du mulighed for at tilkøbe overnatning inkl. slotskøkkenets populære morgenmad til særpris via linket herunder.

OBS: Vildtaftenen udbydes kun d. 6. februar, og der er begrænsede pladser.

Book Vildtaften med foredrag Tilkøb overnatning