Ophold med Saunagus
Opholdet er udsolgt!
Vores populære ophold med saunagus kommer igen – en eksklusiv mulighed for at opleve Hindsgavl Slot, som du aldrig har oplevet det før: fra en saunatønde med panoramavindue nede på vores lille, private strand med badebro direkte ud i Fænøsund.
Her vil gusmesteren sørge for en sanselig og energigivende oplevelse i vores pragtfulde omgivelser, mens spændinger og bekymringer forlader din krop. Du kan se frem til tre runder saunagus med skønne aromadufte og et havbad imellem hver saunagus. Vekselvirkningen mellem den varme sauna og det kolde vand i den frie natur vil gøre dig helt høj af velvære!
Opholdet byder også på ekstra forkælelse i form af et forfriskende glas bobler ved bordet, inden du og din ledsager skal nyde jeres veltilberedte 3-retters middag.
Udover de smukke, historiske omgivelser på Hindsgavl Slot byder nærområdet på oplevelser til al slags vejr. Spørg os i receptionen, vi guider jer gerne.
Vælg mellem to tidspunkter for saunagus
Du bestemmer selv, om du ønsker saunagus ved ankomst eller inden middagen. I bookingmodulet herunder kan du vælge tidsrum for saunagus og se et overblik over tilgængelige datoer. Du skal skrive det ønskede tidspunkt i noten ved booking. Opholdet udbydes kun på udvalgte lørdage, og grundet saunaen er der en max kapacitet på 10 pers. pr. gang. Se programmet længere nede på siden.





Vi giver 5 stjerner
Ophold med Saunagus:
Lørdag
- Check in fra kl. 14.00 (ved Saunagus kl. 13.00, er der check in fra kl. 12.00)
- Badekåbe, 2 små håndklæder og 1 stort håndklæde ligger klar på værelset
- Saunagus ved vandkanten kl. 13.00-14.30 eller 16.00-17.30
- 1 glas bobler serveres ved bordet inden middagen
- Middag med 3 serveringer, der som udgangspunkt serveres i Slotsladen – med forbehold for ændringer
- Overnatning i standard dobbeltværelse eller staldværelse
Søndag
- Morgenmad med hjemmelavede lækkerier
- Check ud kl. 11.00
Opholdet kan bookes på følgende datoer:
Opholdet udbydes kun på udvalgte datoer, og grundet saunaen er der en max kapacitet på 10 pers. pr. saunagus.
Priser
Pris pr. person i delt standard dobbeltværelse fra kr. 1.995,-
Pris pr. person i delt dobbeltværelse i stalden fra kr. 2.145,-
Book her:
Opholdet er udsolgt!
Giv opholdet som gave – med en personlig hilsen
Når du har købt opholdet, kan du nemt lave et personligt gavekort og glæde en, du holder af. På gavekortet kan du skrive en hilsen med dine egne ord, som du kan gemme og printe – klar til at give videre.
Ekstra forkælelse
- Tilkøb ekstra forkælelse med vores mange velkomstpakker
Se de forskellige velkomstpakker her
Praktisk information og gode råd
- Husk badetøj
- Kom gerne 5-10 min. før, så du er klar fra starten
- Drik godt med vand inden, men også under og efter
- Kom ikke sulten, men heller ikke overmæt
- Efter din Saunagus oplevelse skal du undlade at vaske dig med sæbe og bruge lotion, for den bedste oplevelse. Huden vil føles silkeblød
Købs- og annulleringsbetingelser
Ved annullering indenfor de gældende frister, refunderes beløbet for bestillingen til købers konto.
Beløbet fratrækkes den endelige regning og tilbagebetales ikke ved annullering mindre end 30 dage før ankomst.
Miniferie på Fyn med plads, lys og luft!
Et ferieophold på Hindsgavl Slot er mere end et almindeligt hotelophold for 2. På en miniferie hos os får I masser af plads, lys og frisk havluft. Uanset årstiden byder de naturskønne omgivelser på et væld af oplevelser.
Vores 40.000 m2 store slotspark er én af Danmarks smukkeste, og her kan I slentre hånd i hånd, langs med vandet – og evt. fortsætte videre ind i skoven og ud i Dyrehaven. Undervejs kan I samle appetit til middagen om aftenen, ligesom I har mulighed for at bestille en let frokost eller lidt lækkert hjemmebag.
Hindsgavlhalvøen, Middelfart og Lillebælt har noget for enhver smag. Når I er færdige med at udforske naturen til fods, kan I fx tage på Hvalsafari på Lillebælt eller få et sug i maven på Bridgewalking over Den Gamle Lillebæltsbro, ligesom I kan besøge muséer eller Middelfarts charmerende gamle bydel.
Få inspiration til flere oplevelserSpontan getaway væk fra det hele
Vores fornemste opgave er at forkæle jer og gøre netop jeres getaway til en helt særlig oplevelse – og så privat som muligt. Hvad enten det er gartneren i køkkenhaven, kokken ved buffeten eller receptionisten, som tager hånd om jer, står vi klar til at hjælpe under hele jeres ophold. Læs mere om vores tilgang til service og ansvarlighed.
Og skulle I blive forhindret i at komme, kan reservationen annulleres helt indtil kl. 16.00 dagen før ankomst.

Unikke rammer fulde af historie
Hindsgavl Slot er helt sit eget. Her er både klassicistisk arkitektur med hovedbygningen fra 1700-tallet og moderne, gennemrenoveret, råt design i Slotsladen og avlsbygningerne. Slottets dramatiske historie går helt tilbage til det 12. århundrede, og flere sagn fra dengang fortælles stadig som en del af slottets historie.
Spørg vores receptionister ved check-in, hvornår det er muligt at opleve de historiske slotsstuer. Se blandt andet Rosa Stue, hvor Frederik den 6. i 1814 underskrev aftalen, som afstod Norge fra rigsfællesskabet.
Læs mere om området her





