Juleophold på Hindsgavl Slot – udsolgt
Skriv dig på ventelisten her nedenfor.
Fejringen af jul på Hindsgavl Slot er en unik og uforglemmelig oplevelse, der venter på at blive udforsket. Slottet er fortryllende dekoreret til jul både indendørs og udendørs, med glitrende julelys, håndlavede dekorationer og festlige juletræer. Vores dygtige kokke vil begejstre jer med et udvalg af julens delikatesser, tilberedt i slotkøkkenet, mens vores opmærksomme tjenere sikrer, at jeres ophold på Hindsgavl Slot bliver fyldt med varme og juleglæde.
Slottets imponerende beliggenhed ved Lillebælt, omgivet af skov, parklandskaber og vand, skaber den perfekte ramme for energigivende vandreture langs kysten, gennem den frodige slotspark og den historiske Dyrehave. For de eventyrlystne tilbyder vores private strand med badebro muligheden for et opkvikkende vinterbad. Indenfor i slottets hyggelige stuer kan I slappe af med en god bog eller en hjertevarmende samtale.
Vi ser frem til at byde jer velkommen og berige jeres jul med vores eksklusive gastronomi og stemningsfulde traditioner på Hindsgavl Slot!
Velkommen til jul på slottet 2024!
Psst: Vi har også et Jule-getaway i dagene op til jul og mellem jul og nytår – læs mere her
Book Juleopholdet online her
Juleophold
24.-26. december 2024
Program:
Tirsdag den 24. december
Fra kl. 14.00
Ankomst og indkvartering. Vi byder velkommen på slottet og viser jer til rette.
Kl. 15.00 – 16.00
Julestemningen breder sig, og I får serveret eftermiddagskaffe/te med hjemmelavet gløgg og slottets hjemmebagte æbleskiver i Slotsladen.
Kl. 18.00
Nyd en velkomstdrink i Basse Fønss salen, inden I sætter jer til rette ved de smukt pyntede borde i stuerne på slottet. Køkkenchefen har tilberedt en skøn 3-retters traditionel julemiddag til at forkæle ganen med – og vinene er nøje afstemt herefter.
Ca. Kl. 21.30
Vi fuldender aftenen med at danse om juletræet i Basse Fønss salen og synge julesalmer, hvorefter I som afslutning får serveret aftenkaffe/te med juleknas og 1 cognac/likør i stuerne.
Onsdag den 25. december
– 1. juledag
Kl. 07.00-10.00
Vi står klar med morgenbuffetens lækkerier, hvor I kan nyde en hyggelig morgen i Slotsladen.
Kl. 13.00
Vi serverer en dejlig frokost i Slotsladen inkl. 1 øl eller vand, så I er klar til næste punkt på programmet.
Kl. 15.00
Eftermiddagen byder på en guidet gåtur i Hindsgavl Dyrehave inkl. en lille overraskelse. Mødested: Gårdspladsen
Kl. 18.30
Sæt jer til bords i stuerne på slottet og nyd en dejlig 3-retters middag inkl. vinmenu med nøje afstemte vine. Herefter serverer vi aftenkaffe/te.
Torsdag den 26. december
– 2. juledag
Kl. 07.00-10.00
Nyd morgenbuffeten i Slotsladen i jeres eget tempo, inden vi siger på gensyn.
Kl. 11.00
Afrejse
Vi tager forbehold for eventuelle ændringer i programmet.
Vi har tænkt på det hele og inkluderet alt ovenstående, så I kan nyde julefreden.
Priser
Pris pr. person i delt dobbeltværelse kr. 5.125,-
Pris pr. person i enkeltværelse kr. 5.675,-
I er velkommen til at komme i dagene op til jul og evt. blive lidt længere…
Ekstra forkælelse
- Tilkøb ekstra forkælelse med vores mange velkomstpakker.
- Opgrader jeres værelse mod et tillæg afhængigt af ønsket værelseskategori.
I kan se alle værelsestyper her
Købs- og annulleringsbetingelser
Alle reservationer forudbetales ved booking og skal indbetales inden for 3 dage, via betalingslinket som sendes i en separat mail. Ved annullering indenfor de gældende frister, refunderes beløbet for bestillingen til købers konto.
Beløbet fratrækkes den endelige regning og tilbagebetales ikke ved annullering mindre end 30 dage før ankomst.
I kan læse mere om vores købs- og annulleringsbetingelser her