Hubertusjagt & Vildtophold på Hindsgavl Slot

Jagtryttere i rødt, guidet fortællingstur og 5-retters vildtmiddag

Når Hubertusjagten runder af lørdag den 24. oktober, fortsætter oplevelsen på Hindsgavl Slot. Først inviterer vi på en guidet fortællingstur, hvor du kommer tættere på områdets historie, dyrene og deres sporaktiviteter.

Senere dækker vi op til en 5-retters middag, hvor vildtet er omdrejningspunktet. Med inspiration fra gamle køkkendyder lader vi hver del af dyret fortælle sin egen historie. Fra den kraftfulde consommé kogt på benene, over paté og tatar, til de fineste udskæringer i hovedretten udforsker slotskøkkenet dyrets mange smage og kvaliteter.

I kan se frem til en helstøbt menu skabt med respekt for råvaren, hvor gamle køkkendyder og sæsonens grønt fra køkkenhaven sætter retningen. Retterne akkompagneres af en række nøje udvalgte vine, der fuldender smagsoplevelsen. Se menuen længere nede på siden.

Book ophold her