Romantiske lokaler til drømmebryllup på smukt slot

Et bryllup skal være en festlig dag og et minde for livet. Hindsgavl Slot er som skabt til bryllupper – med sine storslåede, romantiske og historiske rammer ude som inde. Vores erfarne personale rådgiver og hjælper til med planlægningen af bryllupsfesten, så I over de næste mange år vil tænke tilbage på den med varme hjerter.

Vores fredede bygninger har charme og atmosfære, men også begrænset kapacitet. Det betyder derfor, at vi kun kan afholde fester for minimum 65 og maksimum 80 personer.

Vil I høre mere om mulighederne for en bryllupsfest på Hindsgavl Slot, så kontakt vores personale på mail allerede i dag.

 

Vi oplever i øjeblikket meget stor interesse, vi svarer så hurtig vi kan, men der kan godt gå et par dage.

Send os en mail her

Den store dag i perfekte rammer

Bryllupsfesten er muligvis den største, lykkeligste og vigtigste fest her i livet. En uforglemmelig dag, hvor I er omgivet af familie og venner, som alle er mødt op for at fejre jer. Derfor er det vigtigt, at bryllupsfesten bliver præcis, som I ønsker den.

På Hindsgavl Slot gør vi alt, hvad vi kan, for at I får den perfekte bryllupsfest – både før og under brylluppet og når gæsterne er taget hjem. Det er vores store opgave at sørge for, at jeres dag forløber gnidningsfrit. På den måde skal I kun fokusere på hinanden og jeres fantastiske dag.

Vi havde den perfekte dag, alt spillede og alle detaljer osv. var totalt på plads og alt personale hele dagen havde styr på alt! Som i ALLE detaljer og ønsker. Vi kan kun sige, at der findes ikke et bedre sted, hvis du planlægger din fest! At maden, slottet, haven er totalt sublim gør bare, at vi har haft en helt igennem perfekt oplevelse før og under vores bryllup.
Katrine og Rasmus
Nygifte juli 2021

Vi hjælper med alt til brylluppet

Vi har nogen af landets mest romantiske bryllupslokaler, hvor vi har kapacitet til minimum 65 og maksimum 80 personer. Fra I kommer, til I går, vil I opleve et opmærksomt og dygtigt personale, en udsøgt servering med gode og friske råvarer og omgivelser, som i sig selv er med til at skabe den helt rigtige stemning.

Har I bryllupsgæster, der kommer langvejs fra, er der rig mulighed for overnatning. Vi har 120 værelser, nogle i enkel, moderne stil og andre i klassisk, romantisk slotsstil.

Kort sagt kan vi hjælpe jer med alt i forbindelse med jeres bryllup.

Hyggeligt og intimt eller storslået

I slottets fredede hovedbygning finder I bryllupslokaler for enhver smag. Storslåede sale, hyggelige saloner og herskabelige stuer. Vi kan i rammerne skabe et hyggeligt bryllup såvel som et storslået, eksklusivt bryllup med alt, hvad dertil hører, så har vi rammerne og de helt rigtige bryllupslokaler.

Vi oplever i øjeblikket meget stor interesse, vi svarer så hurtig vi kan, men der kan godt gå et par dage.

Send os en mail

Perfekte omgivelser for bryllupsbillederne

Det smukt restaurerede, klassicistiske slot, slotsparken med de gamle bøgetræer og den enestående udsigt over Fænøsund udgør den perfekte kulisse for et romantisk bryllup. Allerede når I kører ned ad slotsalléen med de vide sletter og krondyr på hver side og slottet, som majestætisk kommer til syne for enden af vejen, vil I opleve en fornemmelse af magi og eventyr.

I kan fuldende og forevige jeres eventyrlige bryllupsfest med fantastiske bryllupsbilleder. De storslåede omgivelser giver rig mulighed for at tage unikke billeder af jer og jeres gæster. I kan både tage billeder i grønne, naturlige omgivelser eller indendørs i vores romantiske lokaler. Der er mange muligheder, og kun jeres egen fantasi sætter grænserne.