Forlæng oplevelsen med Verdensballetten på Hindsgavl Slot
Der er rig mulighed for at lade sig forkæle med slotskøkkenets lækkerier i forbindelse med Verdensballetten. Enten med en 3-retters middag i Slotsladen eller med en dejlig streetfood madoplevelse under åben himmel ved Tehuset i slotsparken.
3-retters middag i Slotsladen
Slotskøkkenet forkæler jer med en dejlig 3-retters middag inkl. 2 glas vin i smukke Slotsladen kl. 17.30. Inden Verdensballettens kunstnere indtager scenen, vil tenor og konferencier Jens-Christian Wandt byde velkommen og fortælle lidt om aftenens forestilling, sammen med en af balletdanserne.
Den 3-retters middag består af:
- Fennikelmarineret laks & rilette med køkkenhavens salater, dildvinaigrette & sprød hvede
- Rosastegt kalv med ”det grønne fra køkkenhaven”, nye kartofler & sauce af havens krydderurter & kantarel
- Jordbærtærte med orangemarinerede jordbær med vanilleiscreme & sprød mandeltuille
Pris pr. person kr. 595,- ekskl. gebyr*
*OBS: I prisen er ikke inkluderet billet til Verdensballettens forestilling.
Køb middagen herStreetfood Open Air
i Slotsparken
Nyd en lækker foodboks under åben himmel ved Tehuset i slotsparken kl. 18.00. Her kan I nyde streetfood-menuen ved borde og bænke i Hindsgavl Slots smukke slotspark. Streetfood menuen består af fingerfood samt et glas vin/øl/vand.
Menuen er under udvikling i øjeblikket.
Pris pr. person kr. 249,- ekskl. gebyr*
*OBS: I prisen er ikke inkluderet billet til Verdensballettens forestilling.
Køb streetfood-menuen herForlæng oplevelsen
– med et skønt ophold på Hindsgavl Slot
Ønsker I ekstra forkælelse? Så kan I nyde omgivelserne ved Hindsgavl Slot lidt længere med et dejligt ophold i noget af Fyns smukkeste natur.
Vores Verdensballet-ophold består af:
- 3-retters middag inkl. 2 glas vin, der serveres i vores moderne Restaurant Louise i Laden
- Overnatning efter forestillingen
- Morgenmad med hjemmelavede lækkerier fra slotskøkkenet
Priser eksklusiv billet
Pris pr. person i delt dobbeltværelse kr. 1.200,- ekskl. gebyr
Tillæg for enkeltværelse kr. 1.400,- ekskl. gebyr