Om Hindsgavl Slot

I Middelfart på den naturskønne Hindsgavlhalvø – den vestlige spids af Fyn – ligger Hindsgavl Slot i unikke omgivelser lige ned til Lillebælt. Slottets dramatiske historie går helt tilbage til det 12. århundrede, og flere sagn fra dengang fortælles stadig som en del af slottets historie.

I dag er vi et levende, moderne hotel og konferencecenter med en historisk arv fra 1700-tallet – spredt udover den klassicistiske hovedbygning, den gennemrenoverede slotslade og de gamle avlsbygninger, der nu er blevet til hotelværelser, fest- og mødelokaler i et moderne og lækkert, råt design.

Læs mere om fest og selskab Læs bogen om Hindsgavl Slot her

Vi er ikke et slot, som I kender det

På Hindsgavl Slot er vi helt vores egen. I hovedbygningen (slottet) har vi mødelokaler og spisestuer, som kan bookes helt eller delvist til konferencer eller selskaber. Vores værelser ligger enten i slotsfløjene, i ’staldene’ – eller helt ugenert i den lille portnerbygning lidt væk fra det hele – og er vidt forskellige i både indretning, størrelse og design.

Vi er derfor ikke et traditionelt slot, hvor I sover, spiser og opholder jer på slottet hele tiden. Til gengæld er ikke to ophold ens på Hindsgavl, og vi kan hjælpe jer med at sammensætte jeres egen, unikke oplevelse. Vi lover, I bliver forkælet fra I kommer, til I tager afsted igen.

Læs mere om ophold

En perle i den fynske natur

Området ved og omkring Hindsgavl Slot hører til noget af Danmarks smukkeste. For foden af slottet funkler Lillebælt gennem slotsparkens gamle bøgekroner. Her kan I slentre langs vandet eller tage en dukkert. Og på den anden side grænser slottets arealer op til Hindsgavl Dyrehave, som udgør et indhegnet areal på 165 hektar. Her er der oplagt mulighed for at gå, cykle eller løbe en tur og undervejs møde bl.a. krondyr og dådyr, smuk skov, vandhuller og storslåede skrænter.

Læs mere om området

Fra jord til bord

Slotskøkkenet på Hindsgavl Slot har sin helt egen køkkenprofil med sæsonskiftende menuer og fokus på kvalitet og friske råvarer. Kokkene på Hindsgavl Slot har sans for detaljen og sørger sammen med slottets gartnere for, at avlen fra vores egen store køkkenhave hvert forår og sommer indgår som vigtige elementer i menuerne.

Læs mere

Værtskab frem for alt

Alle, du møder på Hindsgavl Slot, har taget et valg om kvalitet i arbejdslivet. Lige fra planlægning til afholdelse vil du opleve en opmærksom og effektiv stab. Vi er her, og vi ved alle sammen, hvordan vi bedst løfter og bidrager til lige netop dit arrangement eller ophold. Vi er trænende i værtskab og sætter en ære i at kende vores gæsters behov – så vi kan tage os bedst muligt af dig og dine deltagere.

Læs mere om vores værdier

Ansvarlighed på slottet

Med respekt, omtanke, sund fornuft og ansvarlighed viser vi hinanden og vores omverden, at vi har en holdning til det, vi gør. At have en holdning er en kerneværdi hos os. Sådan sikrer vi, at vi fortsat har glade gæster og tilfredse medarbejdere, og at vi samtidig udviser størst muligt hensyn til miljøet og respekt for vores lokalsamfund.

Læs mere

Historien er lang

I dag drives Hindsgavl Slot som moderne hotel og konferencecenter med respekt for historien og autentiteten, som især ses i det ydre anlæg samt i hovedbygningen.

Uanset om du som gæst deltager i en stor konference, er på hyggeligt weekendophold eller blot lægger vejen forbi slotshavens frodige og smukke landskab har du muligheden for at lade den spændende og sagnomspundne fortid få nyt liv overalt, hvor du færdes.

Læs om Hindsgavl Slot i Realdanias online bog

Covid-19 information

Her kan du finde mere information om, hvad du bør være opmærksom på, og hvad du som gæst kan forvente af os.

Læs mere her