Saunagus ved Hindsgavl Slot badebro
Nyd 4 varme og velgørende gus, der matcher årstiden – Se kommende datoer
Med fokus på mindfulness og reconnection kan du se frem til en oplevelse med varme, dufte, stilhed og nærvær, der hjælper kroppen med at slippe spændinger og giver sindet plads til at falde til ro.
Kom gerne i god tid og lad oplevelsen begynde allerede, når du ankommer – gå en tur gennem den smukke slotspark, mærk roen og nyd de naturskønne omgivelser. Måske når du også at opleve solen, der langsomt går ned over Lillebælt, inden du træder ind i saunaens varme.
Hold øje med kalenderen i linket herunder. Flere datoer tilføjes løbende.
Se datoer og book pladsDet kan du glæde dig til
- 4 runder saunagus
- Varme, intensitet og duft fra æteriske olier
- Mulighed for et koldt dyp i Lillebælt
- Tid til at koble fra og reconnecte med dig selv
- Smukke omgivelser ved vandet og Hindsgavl Slot
Saunagus ved Hindsgavl Slot handler ikke om show, men om ro og balance. Du guides stille og nærværende gennem hver gus med gusmesterens rolige stemme som dit anker i varmen. Her får du plads til åndedræt, stilhed og øjeblikke af mindfulness.
Pris
Pris pr. person kr. 175,-
Praktisk info
- Omklædning foregår i badehusene tæt på saunaen
- Ure, smykker og plastikflasker frabedes i saunaen
- Medbring drikkedunk (ikke af plastik), badetøj, badesko og to store håndklæder
- Parkering: hold oppe ved Slottet eller på vores store parkeringsplads. Det er ikke tilladt at holde helt nede ved vandet.
- Badekåbe og tøfler kan lejes i receptionen for kr. 65 pr. person
Saunaen har plads til 12 personer. Vil I nyde den helt for jer selv, skal alle 12 pladser købes.
Ønsker I adgang til saunaen uden for åbningstiderne, hjælper receptionen gerne med at undersøge mulighederne.
Vel mødt!
Købs- og annulleringsbetingelser
Arrangementet kan ikke annulleres eller tilbagebetales, da det indeholder billetter til et arrangement. Fortryder du dit køb eller skulle du blive forhindret i at deltage, er det ikke muligt at få billetten refunderet.
Du har dog mulighed for selv at sælge billetten videre. Vi gør dog opmærksom på, at det ifølge dansk lovgivning ikke er tilladt at modtage en højere betaling for billetten end den pris, som er udbudt. Dette er til for at sikre, at det er muligt for dig og alle andre at deltage i kulturarrangementer på lige fod og undgå de såkaldte billethajer.
For evt. afbestillingsforsikring anbefaler vi at tage kontakt til jeres forsikringsselskab. Har I allerede en rejseforsikring, vil denne muligvis dække.

