Hunt & Hike Børnecamp på Hindsgavl Slot

– Leg, lær og lev i naturen

 

Tag med på et eventyr i naturens tegn!

Hunt & Hike er skabt af tvillingesøstrene Rikke og Trine, der lever og ånder for vildmarksliv og jagtens fascinerende univers. Med dybe rødder i det danske jagtvæsen blev de allerede som børn introduceret til naturens magi. Fasanfodring og bukkejagt var ikke bare weekendaktiviteter – det var en livsstil, formidlet gennem generationer af deres far og morfar.

I dag deler de deres kærlighed til naturen og de spændende jagthistorier med alle, der vil lytte – og nu inviterer de dig og dit barn/barnebarn til at være med!

Denne vinterferie slår Hunt & Hike, i samarbejde med Hindsgavl Slot, dørene op for en helt særlig oplevelse i naturens smukke rammer. Her kan børn, forældre og bedsteforældre se frem til en dag fyldt med sjove og lærerige aktiviteter, der bringer jer tættere på naturen – og på hinanden. Hindsgavls betagende skove og vidder danner den perfekte baggrund for leg, læring og uforglemmelige minder.

Som Rikke og Trine siger: “Jo bedre man kender naturen, jo lettere er det at passe på den.” Kom og oplev, hvordan naturen kan forvandle en almindelig dag til et lille eventyr!

 

Køb din billet her:

Camp lørdag den 8. februar Camp søndag den 9. februar