En oplevelse i verdensklasse

Forkæl en helt særlig forretningsforbindelse eller en gruppe kolleger, når Verdensballetten for første gang gæster slotsparken på Hindsgavl Slot – d. 29. juli 2021. En sommeraften under åben himmel krydret med en herskabelig middag og i første parket med udsigt til Lillebælt gennem de gamle bøgekroner.

Verdensballetten på Hindsgavl Slot

På scenen vil I opleve nogle af verdens bedste balletdansere fra verdens førende kompagnier. Internationalt anerkendte klassiske musikere og danske operasangere vil akkompagnere danserne på scenen og selv optræde med fantastiske solooptrædener for publikummet.

Scenen i slotsparken – med skoven i baggrunden og Fænøsund glimtende bag de gamle bøgekroner – sætter en stemningsfuld kulisse for årets Verdensballet på Hindsgavl Slot.

I spidsen for forestillingen står tenor og konferencier Jens-Christian Wandt, som med sin elskelige og lune facon præsenterer en finkulturel forestilling i øjenhøjde, hvor alle kan være med, uanset om man er balletkender eller nybegynder.

VIP treatment

Vi tilbyder et helt ekstraordinært VIP treatment, hvor stuerne på slottet danner rammen om en delikat 6-retters menu med udsøgte lækkerier fra vores egen køkkenhave. Fra stuerne er der direkte udgang til slottets smukke terrasse på hævet plateau med udsigt til forestillingen og smuk natur i baggrunden.

 

Du får

  • Velkomst og champagne ved konferencier Jens-Christian Wandt, som var med til at få Verdensballetten til Danmark.
  • En lækker menu serveret i stuerne på slottet med dejlige, afstemte vine (Menu består af 4 serveringer: 3 forretter, 2 hovedretter, 1 dessert). Du kan forvente en udsøgt smagsoplevelse fra Slotskøkkenet, hvor vores kokke sætter en ære i at lave maden fra bunden ­­­­­­­– så det også er mad, du spiser med øjnene.
  • Under forestillingen er der fri bar med kaffe, øl, vand og vin, som nydes på slottets terrasse med udsigt til Lillebælt.
  • Efter forestillingen er du inviteret til en drink på terrassen med hele ensemblet, hvor du kan møde stjernerne.

Det er naturligvis muligt at tilkøbe overnatning. Priser fra kr. 1.200,- for standard dobbeltværelse inkl. morgenmad.

 

Køb billetter til VIP treatment

Vi udbyder kun 80 pladser til dette særlige VIP treatment, så kontakt allerede nu vores salgsdirektør Trine Skou-Nielsen via mail tbs@hindsgavl.dk eller telefon 6340 6724

Pris pr. billet, min 2. pers. kr.   1.995,-

 

Dato og tid

Torsdag d. 29. juli 2021
Forventet varighed 2 timer inkl. pause

 

Praktiske informationer

Parkering
På slottets parkeringsplads, og i Dyrehaven tæt på slottet.

COVID-19
På Hindsgavl Slot følger vi altid de aktuelle retningslinjer i forbindelse med COVID-19.
Samtidig kan du her læse om, hvordan Verdensballetten forhold til sig til COVID-19 her.

Covid-19 information

Her kan du finde mere information om, hvad du bør være opmærksom på, og hvad du som gæst kan forvente af os.

Læs mere her