Volkswagen Danmark: God plads til os og alle vores biler
Volkswagen Danmark ønskede at samle deres forhandleres direktører/ejere til et event, hvor man kunne kigge hinanden i øjnene, sparke dæk på de nyeste bilmodeller og få formidlet interne budskaber.
Marketing- og eventkoordinator for Volkswagen Danmark, Rikke N. Kristiansen, valgte Hindsgavl Slot ud fra tidligere gode erfaringer med stedet, og fordi det var vigtigt, der var god plads til både deltagere og biler. Derudover vægtede Hindsgavl Slots beliggenhed også højt. Placeringen midt i landet betyder, at forhandlerne ikke skulle bruge en halv dag for at komme frem til arrangementet.
Eventet løb af stablen over et par skønne sommerdage, hvor i alt 162 deltagere indtog Slotsladen og det store telt på plænen foran – med god plads omkring sig. Som det gennemgående element var bilerne udstillet både indenfor og udenfor, og iscenesat individuelt så de ikke indbyrdes konkurrerede om opmærksomheden.