Send en forespørgsel
Udfyld formularen herunder med dine ønsker til en kommende konference, mødedag eller et kursus. Det kan også være, at du ønsker et sted til jeres næste firmaevent eller firmafest? Vi kan klare det hele – hos os er næsten alt muligt! Vi vender tilbage til dig med et uforpligtende tilbud på dine muligheder for et enestående og mindeværdigt arrangement på Hindsgavl Slot.
Når I booker et arrangement på Hindsgavl Slot, får I en fast kontaktperson fra vores konferenceteam tilknyttet. Jeres faste kontaktperson vil være til rådighed under hele planlægningsprocessen og sørge for, at afviklingen foregår efter den fastsatte plan.
Du kan også kontakte os direkte eller slå et smut forbi til en uforpligtende snak:
Kontakt os i dagReception Møder og konferencer Fest |
Find vejHindsgavl Slot A/S |

Ofte stillede spørgsmål
Her finder du svar på de mest stillede spørgsmål om at holde møder på Hindsgavl Slot i Middelfart – midt i Danmark.
Mødepakker
Kan vi få en mødepakke med middag?
Ja – hvis I ønsker at afslutte dagen med middag, kan I vælge en heldagsløsning eller få mødepakken udvidet, så den passer til jeres agenda.
Kan vi holde møde med overnatning?
Ja. Hindsgavl Slot fungerer som både hotel og konference-/mødested, så I kan kombinere mødepakke med overnatning og samle deltagerne på tværs af programdage.
I kan vælge mellem 120 værelser i både klassisk slotsstil og moderne indretning.
Hvilke mødelokaler har I – og hvor mange kan vi være?
I har adgang til i alt 14 møde- og konferencelokaler med moderne AV-udstyr og plads til alt fra 2 til 650 deltagere.
- 4 grupperum
- 10 plenumlokaler
Har vi en fast kontaktperson?
Ja. Når I booker møde eller konference på Hindsgavl Slot, får I tilknyttet en fast kontaktperson fra møde- og konferenceteamet, som sørger for, at jeres møde forløber præcis, som det skal, fra planlægning til afvikling.
Er AV-udstyr med i mødepakken?
Ja. Lokalerne har moderne AV-udstyr, og I kan se, hvad der er inkluderet i de enkelte lokaler i lokalebeskrivelserne.
Hvis I har behov for ekstra setup (fx særligt lyd/lys/streaming), aftales det som en del af løsningen.
Er teknisk hjælp med i prisen?
Ja. Vores tekniker gennemgår udstyret med jer ved ankomst, og I kan altid tilkalde teknisk assistance under mødet.
Hvis I ifm. et særligt setup har brug for ekstra bemanding, aftales det som en del af løsningen.
Hvad koster en mødepakke?
Prisen afhænger typisk af dato/tidsrum, deltagerantal, lokalevalg, AV-behov, forplejning, varighed og evt. overnatning eller aktiviteter.
Send en forespørgsel, så laver vi et tilbud, der passer til jeres møde.
Hvordan booker vi eller får et tilbud?
Send en mødeforespørgsel her eller kontakt konferenceafdelingen direkte på +45 6340 6698.
Skriv gerne dato, tidsrum, deltagerantal, mødeformat (plenum/workshop) og om I ønsker overnatning.
Konference
Har vi en fast kontaktperson under planlægningen?
Ja. I får én fast og kompetent kontaktperson fra første dialog til sidste deltager har forladt slottet.
Det giver overblik, hurtigere afklaringer og en rød tråd i alt fra lokaler til forplejning og programflow.
Kan vi holde konference med overnatning?
Ja. Hindsgavl Slot har 120 værelser i både klassisk slotsstil og moderne indretning.
Har I behov for overnatning til flere, end vi har kapacitet til på slottet, sørger vi for indkvartering til alle gennem vores lokale samarbejdspartnere i området.
Hvordan er forplejningen under en konference?
Forplejningen planlægges som en del af jeres program, så pauser og måltider understøtter energien i dagen. Vi tilpasser naturligvis menuen efter behov og ønsker.
Maden laves med omtanke for både smag, friskhed og minimalt madspild. Når årstiden tillader det, bruger vi frugt, grønt og krydderurter fra vores egen køkkenhave.
Kan vi kombinere konference med aktiviteter?
Ja. I kan kombinere jeres faglige program med en række forskellige aktiviteter, fx:
- teambuilding i slotsparken
- sejlads på Lillebælt
- guidet tur i de historiske omgivelser.
Vi hjælper gerne med idéer, der understøtter jeres formål (netværk, teambuilding, refleksion eller fejring).
Er Hindsgavl Slot egnet til internationale konferencer?
Ja. Vi har stor erfaring med strategimøder og internationale samlinger, hvor professionalisme, diskretion og præcision er afgørende.
Som en kunde formulerede det: “Hindsgavl Slot har hele pakken”. Se casen, hvor en række Managing Directors fra Nordeuropa samledes her.
Hvordan booker vi en konference?
Kontakt vores konferenceafdeling på +45 6340 6698 eller send en forespørgsel her.
Vi vender hurtigt tilbage og hjælper jer trygt videre i planlægningen.
Hvad koster det at holde konference på Hindsgavl Slot?
Prisen afhænger typisk af dato/tidsrum, deltagerantal, lokalevalg, AV-behov, forplejning, overnatning og evt. aktiviteter. Send en forespørgsel for et tilbud.
Forespørgsler og kontaktperson
Kan vi få en fremvisning af lokalerne før booking?
Ja, din personlige kontaktperson arrangerer gerne en gennemgang af slottets faciliteter, så vi kan finde det setup, der passer bedst til jeres behov. Se lokaler og udstyr her.
Håndterer min kontaktperson også overnatning og forplejning?
Ja, din kontaktperson koordinerer alle aspekter af opholdet, herunder værelsesfordeling, særlige diæter og middage, så du kun har ét kontaktpunkt.
Hvordan håndterer I fortrolighed ved bestyrelsesmøder?
Vi tilbyder diskrete lokaler og arbejder ud fra faste procedurer for fortrolige arrangementer, der sikrer arbejdsro og fuld diskretion for jeres selskab.
Kan I tage hensyn til allergier og særlige kostbehov?
Ja. Oplys os blot på forhånd om allergier og præferencer, så køkkenet kan planlægge en løsning, der passer til deltagerne.