Kurser og efteruddannelse midt i Danmark

Hindsgavl Slot er det perfekte sted at samle folk til kurser og efteruddannelse. Beliggenheden midt i den smukke, fynske natur er fantastisk – her er smukt og charmerende uanset årstid, og det tager kun et øjeblik at komme hertil, fra man drejer af motorvejen ved Middelfart.

Hindsgavl Slot er alt andet end et typisk konferencested. Uanset om du vil holde et 1-dag kursus eller et internatkursus, vil du og dine deltagere kunne mærke historiens vingesus i vores gennemrenoverede slot og avlsbygninger. I kan vælge imellem 14 mødelokaler i forskellig størrelse og stil på Hindsgavl Slot – 10 plenumlokaler og 4 grupperum – og 120 værelser.

Vi gør en dyd ud af at være værter for dig og dine deltagere og stræber efter at kende jeres behov ned til mindste detalje, så vi kan være på forkant. Hos os får du altid en personlig kontaktperson, som planlægger kurset sammen med dig, og som du kan sparre med. Vi er stolte af at have adskillige kunder, der fast bruger Hindsgavl Slot til deres kurser, bl.a. Plandent, som afholder efteruddannelser inden for tandlægebranchen, og Mannaz, der står for ledelseskurser for bl.a. Energinet.

Send en forespørgsel
Det kræver inspirerende omgivelser og et trygt miljø at styre deltagerne succesfuldt igennem et krævende fagligt program, hvor de er på i mange timer om dagen. De rammer har vi fundet på Hindsgavl Slot, og derfor er de blevet vores faste leverandør på de her kurser.
Rasmus Hviid Bach
Ekstern konsulent hos kursus- og rådgivningsvirksomheden, Mannaz.

Det optimale setup for udvikling og læring

I arbejdet med mennesker er tryghed afgørende – uanset om det drejer sig om ledelseskurser eller om at udvikle sig rent fagligt. Når dine deltagere bliver udfordret af at skulle kigge indad eller integrere ny viden, lærer de bedst, når de føler sig godt tilpas og kan slappe af. Og det kræver det rigtige miljø.

Hos os er lokalerne fyldt med sjæl og charme, og vi gør meget ud af at skabe en varm og nærværende atmosfære, hvor I føler jer velkomne. Undervejs sørger vi for alt det praktiske – så du som facilitator har ro til at koncentrere dig fuldt ud om dine deltagere.

Vi får ofte at vide af kursusdeltagere, at vores smukke natur lige udenfor døren er balsam for sjælen: at en tur i parken eller langs vandet klarer hjernen og giver frisk motivation. Mange har også glæde af at bruge de idylliske omgivelser til walk & talks.

Uanset hvilke forplejningsbehov, dine deltagere har, stræber vi efter mad og drikke, der giver energi og ikke ligger for tungt. Slotskøkkenet har stor erfaring med at efterkomme individuelle behov uden at gå på kompromis med hverken næringsindhold eller den gode smag.

Send en forespørgsel nu